Spring til indhold

Den hvide by i Augustenborg – rækkehuse tæt på vandet

Den hvide by i Augustenborg – rækkehuse tæt på vandet

Den hvide by i Augustenborg – rækkehuse tæt på vandet

Bo til leje i arkitekttegnede boliger af høj kvalitet

Den Hvide By i Augustenborg skal fremadrettet danne rammen om 68 rækkehuse på 2-5 værelser. Det forventes at de første boliger vil være klar til indflytning i maj 2025. Projektet bliver tegnet ind i de smukke eksisterende rammer og er pt. i gang med at blive projekteret. De oprindelige bygninger er opført i meget høj kvalitet, tegnet af arkitekterne Kay Bæk-Hansen og Jørgen Stærmose og placeret smukt i Augustenborg.

De kommende boliger vil være omkranset af smukke gårdhaver, gode kælderarealer, flot lysindfald og god loftshøjde. Det forventes at man vil skabe skønne fællesfaciliteter i form af gæsteværelser, fitnessrum, fælles værksteder, legepladser samt et fælleslokale, hvor beboere kan samles til fællesspisning og lign.

Skriv dig op allerede nu, så får du besked, så snart du kan komme ud og se din kommende bolig, eller komme til borgermøde i de eksisterende rammer.

Veloverstået borgermøde om Den Hvide By i Augustenborg

200 borgere var mødt frem, for at høre mere om det nye rækkehusprojekt Den Hvide By. På borgermødet fik de kommende lejere bl.a. mulighed for at komme med forslag til, hvad de nye fællesarealer kunne indeholde. Om disse fortæller projektchef Tonny Broberg:

“Det er planen, at lokaliteterne til fællesfaciliteter bliver overdraget til en kommende beboerforening, som en del af huslejen, så beboerne selv sørger for driften af disse. Det vi ved i dag, er, at der kommer gæsteværelser, så man kan invitere gæster, så man ikke behøver at leje en større bolig for at kunne rumme disse gæster en til to gange om året. Der bliver også aflåst og tør cykelparkering og indendørs cykelværksted, et fælleshus i den tidligere varmecentral med plads til spisning og enkelte værksted/hobbyrum. Så der bliver i den grad fokus på fællesskabet.”

Læs mere om borgermødet

Augustenborg – et område i stor udvikling

Byen rummer mange kvaliteter, tæt på vand, skov, golfbane og tæt på Sønderborg by. Augustenborg er et lille, hyggeligt lokalsamfund med 3.000 indbyggere, hvor man kan gå ned til fjorden på 5 min. Nærmeste nabo er det internationale galleri Augustenborg Project foruden Augustenborg Slot.

Sønderborg Kommune har gennem de seneste år haft fokus på at udvikle Augustenborg ved at investere i skoler, børnehaver, bibliotek med mere. Området skal over de kommende år gøres til en kendt international kunst- og kulturdestination hvilket bl.a. omfatter en større udvikling af Augustiana Kunstpark & Kunsthal. Der er ligeledes et nyt offentligt badeområde på vej ligesom Nordborg Resort åbner i 2024.

Kulturelt område med kort afstand til den tyske grænse

40 km Den tyske grænse
5 km Sønderborg Lufthavn
5 km Motorvej
200 m Augustenborg Slotshave
100 m Café Augustenborg Project
900 m SuperBrugsen
8 km Sønderborg
400 m Skole

Har du spørgsmål?

Kontakt os for at høre mere om boligerne i Den Hvide By

Kontakt mægler